Informations Forsamlingshus

Information forklarer klimaet LIVE: Er vi på vej ind i “ukendt land”?

2024 markerede en milepæl - det blev det første år med en stigning i gennemsnitstemperaturen på over 1,5 grader. Men hvad betyder denne udvikling helt konkret i vores hverdag? 
Adrian Lema, leder af Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, forklarer den videnskabelige betydning bag temperaturmålet og de konsekvenser det har for vores samfund.
Samtalen bliver bragt i anledning af vores serie "Information forklarer klimaet", hvor vi afholder en række morgenarrangementer og inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til dybdegående samtaler og diskussioner om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand.
Arrangementsrækken er støttet af Novo Nordisk Fonden

Erika Fatland og Carsten Jensen på sørejse gennem Portugals tabte imperium

I 1415 kastede portugiserne anker ved Marokkos nordkyst. Henrik Søfareren stod i spidsen for ekspeditionen, der blev begyndelsen på kolonitidens første – og sidste – verdensomspændende imperium.
Hvilke spor har kolonimagten efterladt sig i dag? Det spørger Erika Fatland og tager os med på en rejse i Søfarerens fodspor hen over fire kontinenter og tre verdenshave, når hun i Informations Forsamlingshus taler med forfatter Carsten Jensen om sin rejse i Henrik Søfarerens fodspor. 
Gennem fire kontinenter og tre verdenshave undersøger hun kolonimagtens arv og de spor, den har efterladt sig. Undervejs møder vi politikere og aktivister, oprindelige folk og diamanthandlere. Opdagelsesrejsende fra 1400-tallet, kejsere, frihedskæmpere og slavegjorte mennesker. Hver især udgør deres fortælling en lille del af den store historie om Vestens imperialisme.
Samtalen bringes i anledning af udgivelsen af Erika Fatlands nye bog Søfareren – En rejse gennem Portugals tabte imperium, som netop er udkommet ved Informations Forlag. Som abbonnent på avisen kan den købes til nedsat pris. 
Erika Fatland (f. 1983) taler otte sprog og har rejst i dele af verden, hvor masseturismen ikke har gjort sit indtog. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Fatlands forfatterskab har opnået stor international anerkendelse. Hun har bl.a. modtaget den prestigefyldte norske Bokhandlerprisen og den italienske Kapuściński-pris, og hun har været shortlistet til den britiske The Edward Stanford Travel Book of the Year.

Med Mattias Tesfaye til eksamen om den nye gymnasiereform

Regeringen vil hæve karakterkravet til stx og give de unge nye epx-uddannelser med adgang for alle. Gymnasiereformen skal sikre en mere attraktiv ungdomsuddannelse til dem, som er interesserede i de praktiske fag. Men kritikere mener, at den vil føre til et a- og b-gymnasium og ramme socialt skævt.
I denne udgave af Informations Forsamlingshus tager undervisningsminister Mattias Tesfaye debatten om den kontroversielle reform i en samtale med Informations Kristian Villesen.

Transatlantisk trekantsdrama

Det har overrumplet den danske regering, at Grønland pludselig er skydeskiven i en skærpet rivalisering mellem verdens stormagter. I kampen om nye handelsruter, udvinding af kritiske råstoffer og militær oprustning er Kongeriget Danmark blevet fanget totalt uforberedt. Det danske diplomati troede, fejlagtigt, at Donald Trumps købstilbud fra 2019 var glemt.
Men USA's præsident har slået hårdt tilbage og har for alvor fået opflammet den ny-nationalistiske selvstændighedsbevægelse i Grønland.
I denne udgave af Informations Forsamlingshus møder vi husets politiske analytiker Lars Trier Mogensen til en samtale om de eksplosive dynamikker i trekantsdramaet mellem USA, Grønland og Danmark, og hvordan konflikten i Arktis i første omgang vil afgøre valget i Grønland og dernæst komme til at redefinere dansk udenrigspolitik i årene fremover. 

Information forklarer klimaet LIVE: Hvad nytter den personlige klimahandling?

I en så omfattende krise som klimakrisen kan personlige handlinger føles nytteløse. For hvad hjælper det at lade være med at flyve, skrue ned for kødet og varmen og cykle på arbejde? En hel del, lyder det opløftende svar fra Rune Baastrup, direktør for organisationen Democracy X og forfatter til bogen ‘Efter festen’.
 
I en samtale med klimajournalist Marie Sæhl gør han os klogere på sociale tippepunkter, den falske modsætning mellem politisk ansvar og individuel handling og på de mekanismer, der sætter skub i forandringer og dem, der bremser det.
 
Samtalen bliver bragt i anledning af vores serie "Information forklarer klimaet", hvor vi afholder en række morgenarrangementer og inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til dybdegående samtaler og diskussioner om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand.

Information forklarer klimaet: Kan bioetik vise vej ud af klimakrisen?

Klimakrisen kræver omfattende ændringer i måden, vi lever på – både som art og individer. Men trods bred opbakning til den grønne omstilling og stigende bekymring over klodens fremtid herhjemme flyver og forbruger vi fortsat, som vi plejer.
 
I forbindelse med vores serie "Information forklarer klimaet" afholder vi en række morgenarrangementer, hvor vi inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til en dybdegående samtale og diskussion om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand. Denne gang om bioetik.
 
Ifølge Mickey Gjerris, bioetiker og teolog, findes en del af svaret på at ændre det mønster i menneskets forhold til naturen. At erkende, hvor skadelige vores vaner er med andre ord ikke nok til at opnå handling på den lange bane – vi er nødt til at træffe valg ud af kærlighed til planeten og arterne omkring os. Hvordan det skal ske, kan du blive klogere på, når Informations William Sass i denne udgave af Informations Forsamlingshus byder velkommen til en samtale om bioetik og klimahandling.

Information forklarer klimaet: Sådan bliver vores sorte energisystem grønt

Med klimaloven og Danmarks klimamål er der sat gang i en historisk omstilling af energisystemet. Måden vi producerer og forbruger el, varme og brændstoffer skal ændres radikalt på rekordtid. Det er en kolossal opgave med mange udfordringer og barrierer foruden omvæltninger i vores omgivelser og hverdag.
I denne samtale med Informations Jørgen Steen Nielsen vil medlem af Klimarådet og professor på DTU Marie Münster forklare, hvad det hele går ud på – hvad er Power-to-X, pyrolyse, brintrør, solcelleparker, vindmølleøer… – og hvordan kan de forskellige elementer spille sammen for at skabe en bæredygtig fremtid. Særligt i en verden, hvor skrøbelige tidsplaner, interessemodsætninger, misforståelser i debatten og grænserne for det tekniske fix spænder ben for en rettidig omstilling fra grøn til sort energi. 
Samtalen bliver bragt i anledning af vores serie "Information forklarer klimaet", hvor vi afholder en række morgenarrangementer og inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til dybdegående samtaler og diskussioner om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand.

Information forklarer klimaet: Den sjette masseuddøen er startet

Sidst planeten oplevede en masseuddøen af arter var, da dinosaurerne forsvandt for 65 millioner år siden. Nu sker det igen: Arter og økosystemer svinder ind i et hæsblæsende tempo, og videnskaben har slået fast, at Den sjette masseuddøen er i gang. Men hvordan ved forskerne det, når vi stadig kun kender en mindre del af klodens arter? Hvilken betydning har det for mennesket, og hvad skal der til for at bremse tabet? Det gør professor i biodiversitet, Carsten Rahbek, os klogere på i en samtale med klimajournalist Marie Sæhl.
 
Samtalen bliver bragt i anledning af vores serie "Information forklarer klimaet", hvor vi afholder en række morgenarrangementer og inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til dybdegående samtaler og diskussioner om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand. Denne gang om det, de kalder den sjette masseuddøen.

Lykkeberg & Corydon i forsamlingshuset: Om det »dybe demokrati« og velfærdskrisen

Hvordan passer vi bedst på den demokratiske velfærdsstat, der har gjort Danmark til et af de mest velfungerende samfund i verden – uden at forsvaret for den bliver reaktionært? Det taler Børsens chefredaktør Bjarne Corydon og Informations chefredaktør Rune Lykkeberg med hinanden om i denne liveudgave af ’Lykkeberg & Corydon’
 
Denne særudgave af Lykkeberg og Corydon er optaget live på Johan Borups Højskole, til konferencen Velfærd på forsiden den 15. november. I anledning af Rune Lykkebergs 50 års fødselsdag skrev Bjarne Corydon en tekst til festskriftet om det, han kalder det »dybe demokrati«. Et begreb, der kan give associationer til konspiratoriske ideer om ’den dybe stat’, men som i virkeligheden handler om det særlige, der har gjort Danmark til et af de mest velfungerede samfund i verden: kompromisser og bred konsensus.For hvis man kigger tilbage på udviklingen af velfærdsstaten de seneste 50 år i Danmark, kan den virke underligt »forældreløs«. Partierne har, på tværs af ideologier og i samarbejde med embedsværket, formået at udvikle og bevare den danske velfærdsstat. Det har de gjort uden den store slinger i valsen, og gentagne gange har de sat fællesinteresser frem for særinteresser. Det er det, der kendetegner det »dybe demokrati«, mener Bjarne Corydon.Men nu står det i en krise. Vores demokrati bliver, ifølge Corydon, i højere og højere grad præget af lobbyisme, og den manglende handlekraft og målrettethed stiller velfærdsstaten i en krise. For hvis ikke velfærdsstaten kan handle resolut, og hvis middelklassen ikke kan mærke fordelene ved velfærdsstaten, risikerer den at blive undermineret og svækket, og sammen med den også det »dybe demokrati«, der har skabt den. Men, spørger Rune Lykkeberg, er det »dybe demokrati« i virkeligheden så entydigt positivt? Har det ikke også været præget af særinteresser og skandaler? Og har det ikke også glemt at tilgodese klimaet og andre ’bløde værdier’ i dets famøse regnemodeller? Lyt med, og hør de to chefredaktørers løsning på velfærdskrisen.

Information forklarer klimaet: Hvad stiller vi op med tipping points?

I forbindelse med vores serie "Information forklarer klimaet" afholder vi for tiden  en række morgenarrangementer, hvor vi inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til en dybdegående samtale og diskussion om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand. Denne gang om de såkaldte tipping points.
Tipping points fører til store, uafvendelige forandringer for vores liv på jorden, hvis vi overskrider klimaets såkaldte tipping points. Men hvad er tipping points, hvor tæt er vi på at overskride dem, og hvordan kan vi undgå det? Det fortæller professor Peter Ditlevsen om i en samtale med Informations Sebastian Abrahamsen.