Friday Sep 22, 2023

En ny litteraturkanon - kun med kvinder

Der har været en kolossal uretfærdighed i årevis. Den danske litteraturkanon er i forhold til køn helt skæv. 13 mænd og kun 1 kvinde. Det har Information lavet om på, og vi kan nu præsentere en ny litteraturkanon udelukkende bestående af kvindelige forfattere fra Thomasine Gyllembourg til Inger Christensen. Det er Erik Skyum-Nielsen der står bag litteraturkanonen, der er udkommet som bog med titlen Ud af skyggerne - kvindernes litteraturhistorie. 

I denne podcast kan du høre Erik Skyum-Nielsen fortælle om litteraturkanonens tilblivelse i samtale med litteraturkritiker Kamilla Löfström og kanondebattør Mischa Sloth Carlsen. 

Podcasten er optaget foran et publikum i Informations Forsamlingshus, som vi kalder vores kantine ved den slags lejligheder. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.

Copyright 2023 All rights reserved.

Version: 20240320