Monday Aug 28, 2023

Lone Simonsen: Forberedelserne til den næste pandemi starter nu

Vi har lykkelig glemt tiden med mundbind og nedlukning i forbindelse med coronapandemien. Men er det så en god idé at lade coronaen gå fuldstændig i glemmebogen? 

Ikke hvis du spørger Lone Simonsen. 

For coronapandemien er nemlig hverken den første  og næppe den sidste pandemi, som mennesker kommer til at stifte bekendtskab med, siger den mangeårige professor i epidomologi. 

Som leder af det nye pandemiX Center på Roskilde Universitet har Lone Simonsen nu sat sig for at finde ud af, hvordan den næste store pandemi kommer til arte sig. Dette projekt fortæller hun om til journalist på Informationn Louise Drivsholm i denne episode af Informations Forsamlingshus. Og så kommer hun ikke mindst ind på, hvordan vi bedst muligt kan forberede os på en ny pandemi. 

Podcasten er optaget foran et publikum på Folkemødet 2023. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.

Copyright 2023 All rights reserved.

Version: 20241125