Informations Forsamlingshus

Hør nogle af landets klareste hjerner udlægge verdens tilstand sammen med avisens journalister og redaktører i denne serie af live-arrangementer fra Informations forsamlingshus.

Listen on:

  • Podbean App
  • Spotify

Episodes

Hvad skal vi med landbruget?

Monday Sep 18, 2023

Monday Sep 18, 2023

Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet.
Hvad er de aktuelle klima- og miljøudfordringer for landbruget her og nu? Hvad betyder den kommende CO2-afgift for landmændene og vigtigst af alt, hvad kan og bør landbruget gøre? Hvad skal de pålægges politisk, hvilke muligheder er der for et leve- og bæredygtigt fremtidigt landbrug?
Disse spørgsmål forsøger journalist på Information Jørgen Steen Nielsen sammen med et ekspertpanel at få svar på i denne podcast optaget i Informations Forsamlingshus. Panelet af eksperter består af Thor Gunnar Kofoed fra Landburg og Fødevarer, præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og forperson for Økologisk Landsforening, Louise Køster.
Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Golden Days Festival.

Monday Aug 28, 2023

Vi har lykkelig glemt tiden med mundbind og nedlukning i forbindelse med coronapandemien. Men er det så en god idé at lade coronaen gå fuldstændig i glemmebogen? 
Ikke hvis du spørger Lone Simonsen. 
For coronapandemien er nemlig hverken den første  og næppe den sidste pandemi, som mennesker kommer til at stifte bekendtskab med, siger den mangeårige professor i epidomologi. 
Som leder af det nye pandemiX Center på Roskilde Universitet har Lone Simonsen nu sat sig for at finde ud af, hvordan den næste store pandemi kommer til arte sig. Dette projekt fortæller hun om til journalist på Informationn Louise Drivsholm i denne episode af Informations Forsamlingshus. Og så kommer hun ikke mindst ind på, hvordan vi bedst muligt kan forberede os på en ny pandemi. 
Podcasten er optaget foran et publikum på Folkemødet 2023. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.

Monday Aug 28, 2023

Statsministeren er bekymret. Familierne er bekymrede. Og forskerne er bekymrede. 
Børn og unges mentale helbred er drastisk faldende og har store konsekvenser for børn og unges trivsel i hverdagen. Og mens flere og flere unge af samme grund søger behandling for deres psykiske problemer, meldes der om stadig længere ventelister hos landets psykologer.
Men hvad er årsagerne og ikke mindst løsningerne på denne trivselskrise?
Det prøver journalist på Information Louise Drivsholm at blive klogere på i fællesskab med psykolog og forperson i Dansk Psykolog Forening Dea Seidenfaden i denne episode af Informations Forsamlingshus. I samtalen forsøger Seidenfaden blandt andet at gøre op med tanken om, at vi alene kan uddanne os til bedre trivsel. Og så taler hun for, at bedre trivsel blandt børn og unge skal komme af en skarpere prioritering af arbejdsindsatser. 
Podcasten er optaget foran et publikum på Folkemødet 2023. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.

Monday Jul 31, 2023

Da den russiske forfatter Maria Stepanovas faster dør, skal hun rydde ud i hendes lejlighed. Her finder hun mængder af dagbøger, hvor fasteren detaljeret har skrevet om sit liv. Bare med den detalje, at der ikke rigtig står noget i dagbøgerne - til trods for at hun har gennemlevet nogen af det 20. århundredes største katastrofer. Dagbøgerne og den familiehistorie, hun kommer på sporet af, sender Stepanova ud på et årtier langt bogprojekt. Det er til sidst blevet til bogen Til minde om erindringen, som både er en familiehistorie, et essay og romankunst i én.
Til minde om erindringen er dog ikke kun familiehistorie, men også en undersøgelse af erindringen i sig selv og en refleksion over vores forhold til fortiden og de arkiver, fotografier, dokumenter og genstande, som vi griber ud efter, når vi forsøger at forbinde os med familien, når vi forsøger at se og føle verden med deres øjne.
I denne udgave af Informations Forsamlingshus interviewer litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen den russiske forfatter om den, hun selv siger, hun har været i gang med, siden hun var 10 år.
Podcasten er optaget foran et publikum i Informations Forsamlingshus, som vi kalder vores kantine ved den slags lejligheder. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.
Hvis du selv vil sidde med i Informations kantine, kan du finde de kommende live-arrangementer på butik.information.dk.
 

Afrikas grønne kamp

Monday Jul 24, 2023

Monday Jul 24, 2023

Afrika er et af de steder i verden, som er hårdest ramt af klimaforandringerne. Samtidig har kontinentet et enormt potentiale, når det kommer til at blive førende i den grønne omstilling. Hvordan får vi omverdenen til at få øjnene op for det?
Igennem hele 2023 dedikerer Dagbladet Information sig til at fortælle om Afrikas grønne kamp og sætter hermed fokus på Afrikas klimaudfordringer, som sjældent bliver udfoldet i de danske medier. 
I denne samtale fra Folkemødet 2023 taler udlandsredaktør på Information Lene Winther med Informations journalist, Christina Nordvang Jensen, og postdoc på Dansk Institut for Internationale Studier, Marie Gravesen, om de konsekvenser klimaudfordringerne har for Afrika, hvilken rolle medierne spiller i dækningen af klimahistorier fra Afrika, og hvor løsninger skal findes. 
Podcasten er optaget foran et publikum på Folkemødet 2023. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.

Monday Jul 17, 2023

Tirsdag d. 16. maj 2023 præsenterede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) Danmarks nye udenrigspolitiske strategi under overskriften Pragmatisk idealisme. På Folkemødet 2023 inviterede Informations udlandsredaktør Lene Winther, Lars Løkke til at fortælle om strategien, hvor Lars Løkke fortæller om, hvad nybruddet i den nye strategi egentlig består af.
I samtalen fortæller udenrigsministeren også om, hvordan Europa kan komme til at fylde mere i verden igennem strategiske partnerskaber, og hvorfor vi ikke bør vende ryggen til Kina.
Podcasten er optaget foran et publikum på Folkemødet 2023. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.

Monday Jul 10, 2023

Man er nød til at læse noget andet end sin egen avis. For Rune Lykkeberg er det vigtigt at holde sig ajour med, hvad der bliver skrevet om i Dagbladet Børsen.
For Børsen går op i den økonomiske orden. Det samme gør Information. Børsen går op i, hvad der sker med kapitalismen. Information går op i, hvad der sker med kapitalismen. Børsen går op i den grønne omstilling. Information går op i den grønne omstilling. Dog altid fra to forskellige udkigsposter.
Derfor inviterede Rune Lykkeberg Børsens chefredaktør Bjarne Corydon  til en snak på Folkemødet 2023 om alt det, de to aviser deler og alligevel ser helt forskelligt på. 
I samtalen fortæller Corydon om, hvorfor han er bange den splittelse i befolkningen, som den grønne omstilling er med til at skabe, og hvorfor han ikke mener, at man kun kan investere sig til en grønnere fremtid. Og så fortæller den tidligere S-finansminister om, hvorfor han mener, at den nye SVM-regering mangler en langsigtet plan og ikke har lang tid til at få lagt én. 
Podcasten er optaget foran et publikum på Folkemødet 2023. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer. 

Monday Jun 12, 2023

I denne udgave af Informations Forsamlingshus lader Rune Lykkeberg sig interviewe af sin gode ven og mentor Bo Lidegaard i anledningen af udgivelsen af Lykkebergs nye bog Vi skal gøre det hele på én gang.
Bogen er en samling af de Langsomme Samtaler som Lykkeberg igennem 2022 har haft med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring.
I samtalen fortæller Lykkeberg om, hvorfor vi godt kan komme i mål med flere kriser på én gang, og hvad den offentlige samtale i Danmark kan lære af at lytte til internationale tænkere.
I en begrænset periode kan bogen nu købes med 20%-rabat i butik.information.dk.
Samtalen er udgivet som en del af Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra vores live-arrangementer, der som regel foregår i Informations kantine. Her flytter vi jævnligt rundt på borde og stole for at skabe plads til en lille scene, hvor man kan komme og møde avisens journalister og redaktører fortælle om deres arbejde – eller høre nogle af landets klareste hjerner, mest levende fortællere og heftigste debattører udlægge verdens faktiske tilstand.
Hold øje med vores kalender på butik.information.dk, så du kan komme med næste gang vi siger: Velkommen i Informations Forsamlingshus.

Wednesday Jun 07, 2023

Inger Støjberg har været på besøg i en af de københavnske saloner, som hun taler om så tit, nemlig i Informations Forsamlingshus til et interview i serien 'Borgerlige - hvad nu?'.
I samtale med Anton Geist fortæller Støjberg om alt det, hun synes, der er galt med SVM-regeringen og dens måde at føre politik på.
Hun forklarer også, hvad hun tror er vejen frem for den vingeskudte blå blok, nu hvor Inger Støjbergs gamle parti Venstre (V) har forladt den. Og hvorfor Danmarksdemokraterne på ingen måde er noget protestparti, men snarere Danmarks nye arbejderparti. Et parti, der er optaget af almindelige menneskers hverdag snarere end elitens diskussioner om identitetspolitik og andre verdensfjerne temaer.
Podcasten er optaget foran et publikum i Informations Forsamlingshus, som vi kalder vores kantine ved den slags lejligheder. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer. Her finder du også de to tidligere podcasts i serien ’Borgerlige – hvad nu?’.

Monday May 29, 2023

Der er rigtig mange unge mænd i Danmark, som har det svært. Som oplever, at de ikke passer ind, at det, de siger, ikke er rigtigt, og at det, de plejede at gøre, er noget, de nu skal skamme sig over. 
En af dem, der har været god til at tale til de unge mænd er formand for Liberal Alliance (I) Alex Vanopslagh, der er blevet et forbillede for mange unge mænd i Danmark. I dette afsnit af serien 'Borgerlige - hvad nu?' i Informations Forsamlingshus fortæller i Vanopslagh i samtale med chefredaktør Rune Lykkeberg, hvad de unge mænd har brug for, og hvordan de kan hjælpes på vej og blive til noget, uden at være ofre for andre end dem selv. 
I samtalen taler lederen af Liberal Alliance også om, hvad det er, som kendetegner den borgerlige familie, om hvad idéernes rolle i politikens verden skal være, og hvorfor de borgerlige, som engang gik meget op i klimasagen, nu har overladt klimaet til venstrefløjen. 
Podcasten er optaget foran et publikum i Informations Forsamlingshus, som vi kalder vores kantine ved den slags lejligheder. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.
Hvis du vil opleve »Borgerlige – hvad nu?«-serien live i Informations kantine, kan du købe billet her.

Image

Your Title

This is the description area. You can write an introduction or add anything you want to tell your audience. This can help potential listeners better understand and become interested in your podcast. Think about what will motivate them to hit the play button. What is your podcast about? What makes it unique? This is your chance to introduce your podcast and grab their attention.

Copyright 2023 All rights reserved.

Version: 20240320