Informations Forsamlingshus

Information forklarer klimaet: Sådan bliver vores sorte energisystem grønt

Med klimaloven og Danmarks klimamål er der sat gang i en historisk omstilling af energisystemet. Måden vi producerer og forbruger el, varme og brændstoffer skal ændres radikalt på rekordtid. Det er en kolossal opgave med mange udfordringer og barrierer foruden omvæltninger i vores omgivelser og hverdag.
I denne samtale med Informations Jørgen Steen Nielsen vil medlem af Klimarådet og professor på DTU Marie Münster forklare, hvad det hele går ud på – hvad er Power-to-X, pyrolyse, brintrør, solcelleparker, vindmølleøer… – og hvordan kan de forskellige elementer spille sammen for at skabe en bæredygtig fremtid. Særligt i en verden, hvor skrøbelige tidsplaner, interessemodsætninger, misforståelser i debatten og grænserne for det tekniske fix spænder ben for en rettidig omstilling fra grøn til sort energi. 
Samtalen bliver bragt i anledning af vores serie "Information forklarer klimaet", hvor vi afholder en række morgenarrangementer og inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til dybdegående samtaler og diskussioner om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand.

Information forklarer klimaet: Den sjette masseuddøen er startet

Sidst planeten oplevede en masseuddøen af arter var, da dinosaurerne forsvandt for 65 millioner år siden. Nu sker det igen: Arter og økosystemer svinder ind i et hæsblæsende tempo, og videnskaben har slået fast, at Den sjette masseuddøen er i gang. Men hvordan ved forskerne det, når vi stadig kun kender en mindre del af klodens arter? Hvilken betydning har det for mennesket, og hvad skal der til for at bremse tabet? Det gør professor i biodiversitet, Carsten Rahbek, os klogere på i en samtale med klimajournalist Marie Sæhl.
 
Samtalen bliver bragt i anledning af vores serie "Information forklarer klimaet", hvor vi afholder en række morgenarrangementer og inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til dybdegående samtaler og diskussioner om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand. Denne gang om det, de kalder den sjette masseuddøen.

Lykkeberg & Corydon i forsamlingshuset: Om det »dybe demokrati« og velfærdskrisen

Hvordan passer vi bedst på den demokratiske velfærdsstat, der har gjort Danmark til et af de mest velfungerende samfund i verden – uden at forsvaret for den bliver reaktionært? Det taler Børsens chefredaktør Bjarne Corydon og Informations chefredaktør Rune Lykkeberg med hinanden om i denne liveudgave af ’Lykkeberg & Corydon’
 
Denne særudgave af Lykkeberg og Corydon er optaget live på Johan Borups Højskole, til konferencen Velfærd på forsiden den 15. november. I anledning af Rune Lykkebergs 50 års fødselsdag skrev Bjarne Corydon en tekst til festskriftet om det, han kalder det »dybe demokrati«. Et begreb, der kan give associationer til konspiratoriske ideer om ’den dybe stat’, men som i virkeligheden handler om det særlige, der har gjort Danmark til et af de mest velfungerede samfund i verden: kompromisser og bred konsensus.For hvis man kigger tilbage på udviklingen af velfærdsstaten de seneste 50 år i Danmark, kan den virke underligt »forældreløs«. Partierne har, på tværs af ideologier og i samarbejde med embedsværket, formået at udvikle og bevare den danske velfærdsstat. Det har de gjort uden den store slinger i valsen, og gentagne gange har de sat fællesinteresser frem for særinteresser. Det er det, der kendetegner det »dybe demokrati«, mener Bjarne Corydon.Men nu står det i en krise. Vores demokrati bliver, ifølge Corydon, i højere og højere grad præget af lobbyisme, og den manglende handlekraft og målrettethed stiller velfærdsstaten i en krise. For hvis ikke velfærdsstaten kan handle resolut, og hvis middelklassen ikke kan mærke fordelene ved velfærdsstaten, risikerer den at blive undermineret og svækket, og sammen med den også det »dybe demokrati«, der har skabt den. Men, spørger Rune Lykkeberg, er det »dybe demokrati« i virkeligheden så entydigt positivt? Har det ikke også været præget af særinteresser og skandaler? Og har det ikke også glemt at tilgodese klimaet og andre ’bløde værdier’ i dets famøse regnemodeller? Lyt med, og hør de to chefredaktørers løsning på velfærdskrisen.

Information forklarer klimaet: Hvad stiller vi op med tipping points?

I forbindelse med vores serie "Information forklarer klimaet" afholder vi for tiden  en række morgenarrangementer, hvor vi inviterer eksperter og vigtige stemmer ind til en dybdegående samtale og diskussion om nogle af de mest centrale begreber for grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand. Denne gang om de såkaldte tipping points.
Tipping points fører til store, uafvendelige forandringer for vores liv på jorden, hvis vi overskrider klimaets såkaldte tipping points. Men hvad er tipping points, hvor tæt er vi på at overskride dem, og hvordan kan vi undgå det? Det fortæller professor Peter Ditlevsen om i en samtale med Informations Sebastian Abrahamsen. 

Verden efter valget: Trump har vundet – hvad nu?

Amerikanerne har stemt, stemmerne er talt op, og et nervepirrende tæt præsidentvalg mellem Kamala Harris og Donald Trump er overstået. Trump står tilbage som vinderen af valget – hvad betyder det for verden og for os?
I denne udgave af Informations Forsamlingshus mødes avisens udlandsredaktør, Lene Winther, i et interview med Rune Lykkeberg, der dagen derpå giver sit bud på, hvorfor det endte, som det gjorde, og hvilken smal fortrøstning, vi kan finde, nu hvor Trump igen kan få lov at kalde sig USA's præsident.

Kulturnat på Information

Til Kulturnatten 2024 åbnede vi dørene til vores historiske mediehus og bød på livlige samtaler, rundvisninger, live jazz, bogsalg, bar og quiz. 
Vi vendte alt fra den kontroversielle skikkelse og højtelskede filmskaber Woody Allen til valget i USA den 5. november, alliancernes styrke i SVM-regeringen og de nyeste udviklinger i danmarkshistoriens største mordgåde Scandinavian Star. 
Lyt til samtalerne fra Kulturnatten her, eller der hvor du typisk finder dine podcast. 

Hvordan mennesket fik superkræfter

I denne udgave af Informations Forsmalingshus fortæller Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela den store historie om, hvordan mennesket lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten.
Fra dengang geniale fortidsbønder fandt på at tappe solens energi og skabte grobund for mægtige civilisationer som Romerriget. Over kullets lyksagligheder og den tilfældige opdagelse af det flydende, sorte guld. Og helt ind i atomernes mikroskopiske og mægtige verden, som rummer kilden til drømme om uendelige mængder energi – og kimen til den totale ødelæggelse.
Samtalen bliver bragt i anledning af udgivelsen af bogen Hvordan mennesket fik superkræfter, som er udkommet ved Informations Forlag og kan købes på butik.information.dk, hvor man som abonnent kan spare 15% på alle bøger.
Lyt med her, eller der, hvor du normalt lytter til podcast. 

Balladen om landskabet

En historisk forandring af det åbne land står for døren. Landbrugets klima- og kvælstofforurening skal ned, drikkevandet skal beskyttes, naturen og biodiversiteten skal have bedre kår, og der skal skabes plads til mere grøn energi. Hvordan skal alt det ske, uden at landmanden bliver offer?
I denne udgave af Informations Forsamlingshus taler Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen med Helga Grønnegaard, der er projektchef i Urland, om fremtiden for Danmarks landskaber.
Samtalen kommer i forlængelse af sommerens artikelserie “Bonden i mig”, hvor Informations medarbejdere har fortalt om deres forbindelse til landbruget. 

Edith Södergrans digte

»Triumf at være til!«, skrev den finlandssvenske digter Edith Södergran i 1916, der gjorde op med poesiens faste former og skrev digte, som er gennemstrømmet af stærk livsfølelse, skærpet dødsbevidsthed og et syn på naturen og kroppen, der gør op med nogle af den vestlige tænknings ærgerlige tendenser.
I denne udgave af Informations Forsamlingshus stiller kulturskribent Lone Nikolajsen sammen med digter Ursula Andkjær Olsen skarpt på, hvad der er at komme efter hos den modernistiske pioner, og om hendes arbejde med at gendigte Södergrans samlede digte.

Bondehjerte: Bøndernes politiske protester

Bondehjerte er titlen på forfatter og journalist Lea Wind-Friis' nye bog om den politiske protestbevægelse blandt bønderne i 1930'ernes Danmark. Leas oldefar kom på demokratisk glidebane, så han endte med at stå anklaget for landsforræderi efter besættelsen. 
Med Anita Brask Rasmussen, journalist hos Information, og forfatter Lea Wind-Friis samtales der om protestbevægelser og landbrugets politiske gennemslagskraft og arbejde - både historisk og i forhold til i dag.Lyt til arrangementet her, eller hvor du typisk finder dine podcast.