Informations Forsamlingshus
Hør nogle af landets klareste hjerner udlægge verdens tilstand sammen med avisens journalister og redaktører i denne serie af live-arrangementer fra Informations forsamlingshus.
Listen on:
Episodes

Dec 5, 2023
Dec 5, 2023
1hr 8 min
Klimakrise. Biodiversitetskrise. Civilisationskrise.
Under det overordnede tema bæredygtighed interviewer Informations Lasse Lavrsen i denne udgave af Informations Forsamlingshus nogen af landets klogeste hoveder på området om, hvad der går i en bæredygtig retning, og hvilke skridt, som stadig mangler at blive taget. I Informations kantine taler professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson, professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen og Informations Jørgen Steen Nielsen.
Arrangementet udspringer af bogserien Moderne Ideer, som er støttet af Lundbeckfonden.

Nov 28, 2023
Nov 28, 2023
55 min
Informations Johanne Pontoppidan Tuxen interviewer i denne udgave af Informations Forsamlingshus Anna von Sperling om hendes nye bog Fulde liv.
Bogen er en personlig beretning om en voksen kvinde, der tager sit forhold til alkohol op til revision.
Det sender hende ud på en historisk rejse efter svar på, hvordan hendes medsøstre har drukket gennem tiden og hvorledes de er blevet fremstillet, reguleret og udskammet. For mere end noget andet er kvinders druk forbundet med skam. Men hvad er skammens kulturelle oprindelse? Og hvordan kan vi skrive en ny historie?

Nov 23, 2023
Nov 23, 2023
47 min
Dannelse kræver uddannelse, og hvordan står det egentlig til med den? At dannes og blive uddannet er grundstenene for vores væren i verden, men er også en platform for heftig debat, når reformer og politik de seneste år har medført ændringer i velkendte systemer. Informations Lasse Lavrsen taler i denne udgave af Informations Forsamlingshus med Agi Csonka, Anja C. Andersen og Stefan Hermann om, hvad der sker med dannelsen.
Du kan finde vidensserien Moderne Idéer inde på butik.information.dk.
Moderne Idéer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Nov 22, 2023
Nov 22, 2023
58 min
I denne udgave af Informations Forsamlingshus taler forfatter Kirsten Thorup og journalist og litteraturanmelder på Information Bodil Skovgaard Nielsen om Virginia Woolfs klassiske essays Tre Guineas fra 1938. Bogen stiller spørgsmålet: hvordan forhindrer man krig? Og ifølge Woolf kræver det et opgør med den patriarkalske kultur, som åltid vil lede til militarisme. Værket sprængte alle rammer for sin tid og er i dag mere relevant end nogensinde.
Virginia Woolf (1882-1941) er en af de største skønlitterære forfattere nogensinde og har skrevet romanklassikere som Til fyret, Mrs. Dalloway og Bølgerne.
Virginia Woolfs klassiske essays Tre Guineas er netop udkommet i en dansk oversættelse på Informations Forlag som en del af fire feministiske værker under den samlede titel Feministisk bibliotek. Du finder Tre Guineas og de andre tre bøger på butik.information.dk, som lige nu tilbyder 20% på hver af de fire værker.

Oct 24, 2023
Oct 24, 2023
29 min
Rune Lykkeberg er blevet træt af Martin Scorsese. Christian Monggaard er så glad for ham, som han altid har været. I anledning af den amerikanske instruktørs nye film, ’Killers of the Flower Moon’ – som de begge elsker – diskuterer de i denne udgave af Informations Forsamlingshus Scorseses ny værk og greb. Podcasten er optaget i forbindelse med Kulturnatten i Informations Kantine d. 13. oktober 2023.

Oct 6, 2023
Oct 6, 2023
1hr 6 min
Første skridt var at præsentere 12 kvindelige forfattere, der fortjener at være repræsenteret i litteraturkanonen for ungdomsuddannelserne. Næste skridt bliver at få revideret den eksisterende litteraturkanon, så den bedre afspejler et kønsbalanceret verdensbillede.
Så hvem skal ud, og hvem skal ind? Det diskuterer en række af Informations kritikere med litteraturredaktør Peter Nielsen i denne udgave af Informations Forsamlinghus.
Panelet består af litteraturanmelder Kamilla Löfström, litteraturkritiker og forfatter Erik Skyum-Nielsen, litteraturkritiker Bodil Skovgaard Nielsen og journalist Matthias Dressler-Bredsdorff.

Sep 22, 2023
Sep 22, 2023
1hr 16 min
Der har været en kolossal uretfærdighed i årevis. Den danske litteraturkanon er i forhold til køn helt skæv. 13 mænd og kun 1 kvinde. Det har Information lavet om på, og vi kan nu præsentere en ny litteraturkanon udelukkende bestående af kvindelige forfattere fra Thomasine Gyllembourg til Inger Christensen. Det er Erik Skyum-Nielsen der står bag litteraturkanonen, der er udkommet som bog med titlen Ud af skyggerne - kvindernes litteraturhistorie.
I denne podcast kan du høre Erik Skyum-Nielsen fortælle om litteraturkanonens tilblivelse i samtale med litteraturkritiker Kamilla Löfström og kanondebattør Mischa Sloth Carlsen.
Podcasten er optaget foran et publikum i Informations Forsamlingshus, som vi kalder vores kantine ved den slags lejligheder. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.

Sep 18, 2023
Sep 18, 2023
1hr 8 min
Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet.
Hvad er de aktuelle klima- og miljøudfordringer for landbruget her og nu? Hvad betyder den kommende CO2-afgift for landmændene og vigtigst af alt, hvad kan og bør landbruget gøre? Hvad skal de pålægges politisk, hvilke muligheder er der for et leve- og bæredygtigt fremtidigt landbrug?
Disse spørgsmål forsøger journalist på Information Jørgen Steen Nielsen sammen med et ekspertpanel at få svar på i denne podcast optaget i Informations Forsamlingshus. Panelet af eksperter består af Thor Gunnar Kofoed fra Landburg og Fødevarer, præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og forperson for Økologisk Landsforening, Louise Køster.
Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Golden Days Festival.

Aug 28, 2023
Aug 28, 2023
28 min
Vi har lykkelig glemt tiden med mundbind og nedlukning i forbindelse med coronapandemien. Men er det så en god idé at lade coronaen gå fuldstændig i glemmebogen?
Ikke hvis du spørger Lone Simonsen.
For coronapandemien er nemlig hverken den første og næppe den sidste pandemi, som mennesker kommer til at stifte bekendtskab med, siger den mangeårige professor i epidomologi.
Som leder af det nye pandemiX Center på Roskilde Universitet har Lone Simonsen nu sat sig for at finde ud af, hvordan den næste store pandemi kommer til arte sig. Dette projekt fortæller hun om til journalist på Informationn Louise Drivsholm i denne episode af Informations Forsamlingshus. Og så kommer hun ikke mindst ind på, hvordan vi bedst muligt kan forberede os på en ny pandemi.
Podcasten er optaget foran et publikum på Folkemødet 2023. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.

Aug 28, 2023
Aug 28, 2023
31 min
Statsministeren er bekymret. Familierne er bekymrede. Og forskerne er bekymrede.
Børn og unges mentale helbred er drastisk faldende og har store konsekvenser for børn og unges trivsel i hverdagen. Og mens flere og flere unge af samme grund søger behandling for deres psykiske problemer, meldes der om stadig længere ventelister hos landets psykologer.
Men hvad er årsagerne og ikke mindst løsningerne på denne trivselskrise?
Det prøver journalist på Information Louise Drivsholm at blive klogere på i fællesskab med psykolog og forperson i Dansk Psykolog Forening Dea Seidenfaden i denne episode af Informations Forsamlingshus. I samtalen forsøger Seidenfaden blandt andet at gøre op med tanken om, at vi alene kan uddanne os til bedre trivsel. Og så taler hun for, at bedre trivsel blandt børn og unge skal komme af en skarpere prioritering af arbejdsindsatser.
Podcasten er optaget foran et publikum på Folkemødet 2023. Du kan finde interviewet i vores podcastkanal Informations Forsamlingshus, hvor vi løbende præsenterer optagelser fra avisens live-arrangementer.

